«

»

Print denne Indlæg

2015 – Ny historie!

godt nytårDe sidste par måneder af 2014 var på mange måder udfordrende for mig. Jeg var i vildrede på mange områder af mit liv. Jeg havde mange svære og tunge følelser, og jeg følte flere gange, at nu har jeg ramt bunden. Det føltes som om, at jeg stod på bunden af en brønd og forsøgte at komme op. Der var ikke noget at holde fast i, og selvom jeg kæmpede og kæmpede, så skete der ikke noget. Nogen gange var det som om, at der var vand i brønden, som nåede mig til munden, og jeg var ved at drukne.

Selvom det var svært, var der stadig plads til smil og glæde, men jeg har ikke strålet, som jeg plejer. Samtidig med at jeg kæmpede, var jeg opmærksom på at føle taknemmelig over muligheden for at lære nyt og udvikle mig som menneske.

I disse svære måneder var jeg meget taknemmelig for, at jeg aldrig mistede troen på, at udfordringerne var en del af min livsproces. Det var en måde at lære nyt på. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lære (og det ved jeg stadig ikke helt), men jeg havde tillid til, at jeg ville klare udfordringerne så godt som muligt og komme ud på den anden side stærkere og med endnu mere empati, tillid, kærlighed og glæde over livet. 

blank bog1Uanset hvem vi er, så kommer vi alle sammen ud for svære og udfordrende tider. Forskellen er, hvordan vi håndterer det og kommer videre. Det er vores eget ansvar at komme igennem. Vi kan have brug for hjælp, støtte og opbakning, og det skal vi tage imod, men samtidig skal vi huske, at der er kun en redningsmand/kvinde. Det er os selv. Vi må selv besvare vores spørgsmål. Vi må selv bestemme, hvad der er rigtig for os. Vi har svarene i os selv, og vi må stole på, at de er rigtige for os. 

Nu skriver vi den 1. januar 2015, og det er den første blanke side i en 365 siders bog. Vi skriver selv vores historie i denne bog. Hvad skal din historie være i 2015?

Min historie handler om kærlighed, forståelse, fred, glæde, tillid, tro, overflod, familie, venner, succes, eventyr og meget mere af alt det gode. 

Jeg stråler igen og er klar til et fantastisk 2015. Godt Nytår!

Permanent link til denne artikel: http://www.annettefredskov.dk/2015/01/2015-ny-historie/