«

»

Print denne Indlæg

Annettes foredrag får de varmeste anbefalinger

Foredrag med Annette Fredskov i anledning af åbningsreception
hos BeneFiT Dronninglund 27. feb. 2015

Benefit

I anledning af at vi havde købt Dronninglund Fysioterapi og Træning, så skulle der naturligvis afholdes en åbningsreception. Vi ville ikke blot holde en traditionel reception, vi ville også gerne give vores gæster en vitaminindsprøjtning og noget viden med hjem. Det skulle de også gerne opleve til dagligt, når de går hjem efter et besøg på vores klinik.

Hvem skal så få til at sige noget til venner, familie, kunder, patienter, samarbejdspartnere og til os selv, som alle kunne blive inspireret af? Vi lavede en hurtig brainstorm, men da Annettes navn kom op, så var vi hurtigt enige om, at det ville være rigtig godt, da hun repræsenterer en stor af vores patienter, der kommer med kroniske udfordringer, men også dem, der kommer med akutte problemer. Alle andre, uden disse problemer, burde også kunne blive motiverede af Annettes historie.

Annette var velforberedt og i god tid, så vi kunne nå at tale med hende inden oplægget. Oplægget var meget inspirerende og vi har kun modtaget gode tilbagemeldinger fra alle tilhørerne. Mange tilhørerne tænkte flere gange, at det lyder for vildt eller for mærkeligt, men så huskede de, at hun havde faktisk gjort det, hun havde gennemført 366 marathons på 365 dage. Man gik fra oplægget med en positiv indstilling og med tanken om, at jeg skal tage ansvar for mit eget liv, og ordene ” jeg kan, jeg vil, jeg gør det” glemmer vi sent, forhåbentlig aldrig.

Vi var meget tilfredse med Annettes oplæg, som passede rigtig godt ind i vores rammer, og hun vil sikkert passe godt ind andre steder. Vi giver gerne vores varmeste anbefalinger.                                                                          

Lasse Lindgren og Thomas Borup

BeneFiT Dronninglund

Permanent link til denne artikel: http://www.annettefredskov.dk/2015/03/annettes-foredrag-faar-de-varmeste-anbefalinger/