Udfordringer er nye muligheder

“Hver udfordring, du møder, er en mulighed for vækst!” Sådan siger Rune Thieme, som i lørdags løb over målstregen efter at have løbet 1.000 kilometer på 10 dage.

Rune, som for nylig fik behandling for modermærkekræft, viser, at selvom livet byder på store udfordringer, så vælger vi selv vores livsindstilling. Vi vælger selv, om vi bruger vores energi på at sætte begrænsninger eller se muligheder.

At se muligheder betyder ikke at du skal løbe et marathon om dagen eller 1.000 kilometer på 10 dage. Det betyder at du skal fokusere på, hvad der gør dig glad. Hvad får smilet frem på dine læber? Hvad drømmer du om? Hvad har du lyst til? Når du kan få ideen, når du kan drømme det, når du kan forestille dig det – så kan du også gøre det. God fornøjelse!

I sidste uge løb jeg en del af mine træningsture sammen med Rune, og jeg præsenterede ham for en ny ide. Vi skal løbe fra Danmark til Paris – inspireret af Team Rynkeby. Jeg vil bare hellere løbe end cykle. Det kommer måske ikke til at ske til sommer, men det kommer til at ske. Jeg kan mærke det……….det er vigtigt nok 🙂

Hvad drømmer du om? Sæt 15 minutter af til at begynde at lave din drømmeliste. Sæt dig behageligt til rette med papir og blyant. Luk øjnene og spørg dig selv, “Hvad ønsker jeg mig? Hvad drømmer jeg om?” Her er der ingen begrænsninger overhovedet. Hvad ønsker du at tage på livets-tag-selv-bord?
Her er et udpluk fra min drømmeliste:
1. Løbe fra Danmark til Paris
2. Skrive flere bøger
3. Løbe marathon i alle 50 stater i USA på 50 uger
4. Løbe New York Marathon og andre store marathon
5. Lave dokumentarserie der hedder, ”Når du kan, kan jeg også”
6. Holde foredragsturne i USA og resten af verden
7. Gå Caminoen i Spanien
8. Meditationsretreat i Indien
9. Sætte personlig rekord på marathon på 3.29.29
10. Rejse rundt i Australien med familien
11. Blive interviewet af Oprah Winfrey
12. Flyve i luftballon og helikopter
13. Løbe 5 marathon på 48 timer (Har jeg gjort 🙂 )
14…….
15…….
16…….
17…….
18…….

Permanent link til denne artikel: https://www.annettefredskov.dk/2014/09/udfordringer-er-nye-muligheder/