marathon-i-knuthenborg-safaripark

Marathon & halvmarathon på Savannen

Nu har du igen mulighed for en anderledes og spændende løbeoplevelse. Vi gentager successen med at løbe marathon og halvmarathon på Savannen, da Knuthenborg Safaripark igen i år åbner op for løb blandt alverdens dyr. Det sker denne gang:
 
Lørdag den 13. september 2014, kl. 11.00
 
Bemærk: Parken åbner ekstraordinært kl. 8.00. Benyt indkørslen Maglemer og husk at transport til startområdet skal foretages i bil.

Kom i god tid, så du er klar til start kl. 11.00. 

Det bliver et lille hyggeligt løb efter cannonball princippet, som betyder:

  • Der er ikke nogen chip. Hver deltager tager selv sin tid. Vi starter alle vores ure samtidig ved start, og uret må ikke stoppes undervejs – heller ikke ved toiletbesøg o.lign. Uret må først stoppes, når du løber over målstregen. Efter løbet noteres tiden i løbsprotokollen.
  • Der er medalje til alle, der gennemfører en halvmarathon eller marathon. Medalje udleveres efter at tiden er registreret. Diplom kan downloades snarest efter løbet her på hjemmesiden via resultatlisten.
  • Ved din tilmelding accepterer du at løbe på eget ansvar.
  • Der må ikke smides affald i parken. Brug skraldespandene i depotet eller på ruten.
  • Ruten er 7,1 km, der løbes tre omgange for halvmarathon og seks omgange for marathon. Vær opmærksom på dyre-ristene, så du ikke kommer til skade.
    Se ruten her og opmålt med Garmin Forerunner 110 her og med 205 her. Vi benytter samme rute som i 2013.
  • Ruten er afmærket men ikke afspærret, og vi skal respektere andre trafikanter. Det er vigtigt at vi giver plads til, at biler i parken kan passere. Det gælder især de strækninger, hvor der løbes i begge retninger samtidig.
  • Depot er ved start/mål og passeres en gang pr. omgang.
    Depotet vil bestå af bananer, slik, saltstænger, vand og sodavand m.m.
  • På dette løb er der en tidsgrænse på 5 timer, så vi kan nå at være ude af parken, inden porten lukker.

Start/mål er ved Småland. Se evt. kort på www.knuthenborg.dk. Småland er et dejligt område i parken med toiletfaciliteter, spisesteder og en stor naturlegeplads. Lige ved depotet er et stort grønt område med mulighed for picnic. Det er et løb, hvor det er oplagt at tage familien med.

Prisen for at deltage i løbet er 225 kr både for halvmarathon og marathon som som bl.a inkluderer indgang til parken. Du tilmelder dig ved at sende en email til knuthenborg@annettefredskov.dk med navn, adresse, postnummer, by og distance.

Deltagergebyret bedes indbetalt på konto i Sparekassen Sjælland, reg. 6070 konto 0004 895 204. Husk også her at skrive navn, adresse og distance på indbetalingen. Du er først tilmeldt, når din indbetaling er registreret, og din navn er noteret på deltagerlisten. Startnummer, adgangsbillet m.v fremsendes i løbet af august. 

Indgangsbilletten giver kun adgang til løberen. Hvis du har andre med i bilen kommer de ind til gruppepris, hvilket svarer til 175 kr for voksne og 90 kr for børn.  

Parken er åben fra kl. 8.00 til 17.00. 

Du kan med fordel benytte Knuthenborgs hjemmeside www.knuthenborg.dk for informationer om parken og andet. Ellers er du velkommen til at kontakte os på ulrich@fredskovmarathon.dk, hvis du har spørgsmål.

Lidt billeder kan findes her og deltagerlisten kan findes her

Tak til Knuthenborg Safaripark fordi de har lyst til at være med til at give os løbere endnu en unik oplevelse.

Permanent link til denne artikel: https://www.annettefredskov.dk/marathon-i-knuthenborg-safaripark/